Behandlinger

Hypnosehuset Lynggaard afdækker mange problemstillinger, hvor hypnoterapi kan hjælpe med effektive behandlinger, der sikre vedvarende positive forandringer for den enkelte klient. Derudover har Hypnosehuset Lynggaard valgt at specialisere sig indenfor enkelte områder, hvortil vi har tilegnet os ekstra specialviden, således at vi kan hjælpe vores klienter på den bedste måde.

Hvis du ikke finder, at din problemstilling er beskrevet herunder, så kontakt os så vi kan tage en snak herom. Hvis vi mener, at vi kan hjælpe dig, vil vi komme med et behandlingsoplæg hertil, ellers vil vi hjælpe dig videre ved at henvise dig til andre, som evt. kan hjælpe dig i stedet – for os er det vigtig, at du får et godt forløb til at afhjælpe din problemstilling. 

Eller Står du i en situation, hvor du måske ikke helt kan sætte ord på problemet, men du har det bare skidt, så kontakt os herom, og så drøfter vi dine udfordringer og finder frem til, hvad der skal arbejdes med, og får hertil sat et behandlingsforløb op til dig. Dette evaluerer vi løbende på, så det hele tiden er tilpasset dit behov – du skal forvente at et 5-PATH hypnoterapi forløb løber over 2 – 5 sessions.

 

Behandlinger/problemstillinger som Hypnosehuset Lynggaard afdækker

 

Generelt kan man beskrive problemstillinger således: et personligt problem er ofte skabt igennem en uhensigtsmæssig adfærd eller vane af den enkelte person – pga. af negative påvirkninger fra situationer/miljøer/omgivelserne man er i.  I starten mærker man dem måske ikke så meget, men de gror indeni én, og til sidst bliver de mere uoverskuelige. Eller man begynder at ændre adfærd, der påvirker én negativt indeni men også i éns adfærd udadtil. Disse problematikker kan være vidt forskellige, men ofte resultere i de samme problemstillinger for den enkelte. Eksempler herpå kan være: mindreværdsfølelse, spiseforstyrrelser, depression, angst, stress, udbrændthed m.m.

Derudover kan der være dårlige vaner eller fobier, man ønsker at komme af med. Eksempler herpå kan være rygning, flyskræk, neglebidning, jalousi mm.

For at løse op for disse problemstillinger, skal der arbejdes med de bagvedliggende årsager og følelser, der ligger til grund for din uhensigtsmæssige adfærd, vane, fobi. Hertil er 5-PATH hypnoterapi et rigtig godt værktøj/behandlingsform, idet der her arbejdes i forskellige faser, som er tilpasset den enkelte klients problemstilling.